facebooklinkedinrss
like
pdf

PRODUKTPROGRAM HELÉNS KOLDTRUKNE PRÆCISIONSSTÅLRØR
Format: pdf | Filesize: 1.06 MB

Download
pdf

TEKNISK INFO HELÉNS KOLDTRUKNE PRÆCISIONSSTÅLRØR
Format: pdf | Filesize: 0.64 MB

Download

KOLDTRUKNE PRÆCISIONSSTÅLRØR

Heléns lagerfører sømløse, svejste, koldtrukne eller specialsvejste rør i normaliseret eller blanktrukket leveringstilstand. De varmebehandlede rør anvendes i konstruktioner, hvor der stilles krav til formbarhed, mens de blanktrukne rør anvendes, hvor skærbarheden er vigtigst. De sømløse og specialsvejste rør lagerføres også i forzinket udførelse og anvendes til konstruktioner, hvor korrosionsbestandighed er vigtig.


Sømløse koldtrukne præcisionsstålrør

Vi lagerfører et bredt sortiment fra Europas førende leverandører. Sømløse præcisionsstålrør iht. EN 10305-1 har snævre tolerancer, god overfladefinhed og specifikke holdbarhedsegenskaber. Vi lagerfører rørene i kvalitet E235, som er et kulstål med god svejs- og skærbarhed. Iht. EN 10305-
1-normen tillades varierende leverancelængder imellem 4-7 m. Vi lagerfører fortrinsvist længder på 5-7 m.  


Svejste koldtrukne præcisionsstålør

Svejste koldtrukne stålrør fremstillet iht. EN 10305-2 (DIN 2393)
Vi lagerfører rørene i blanktrukket +C- hhv. i varmebehandlet +N-udførelse. Almindeligt forekommende stålkvaliteter er E195 og E235. Rørene er koldtrukket ind- hhv. udvendigt. Takket være fremstillingsmetoden får rørene en udmærket centricitet og snævre tolerancer med hensyn til yderdiameter og godstykkelse. Iht. fremstillingsnormen EN 10305-2 tillades varierende leverancelængder imellem 4-7 m. Vi lagerfører fortrinsvist længder imellem 5-7 m.


HYDRAULIKLEDNINGSRØR

Sømløse hydraulikledningsrør

Hydraulikledningsrør fremstillet iht. EN 10305-4 (DIN 2391/C).
Normaliserede, hvirvelstrømsprøvede, fosfaterede eller ikke-fosfaterede, olierede. Disse rør er særligt egnet til anvendelse i hydraulik- og pneumatiksystemer. Vi lagerfører disse rør i kvalitet E235 som standard, men E355 kan tilbydes i visse dimensioner. Både fosfaterede og ikke-fosfaterede rør tæthedsprøves ved hvirvelstrømsprøvning. Rørene lagerføres i fabrikationslængder på 6.000 mm. Certifikat En 10204/3.1. kan leveres imod separat debitering. E355 lagerføres kun i fosfateret udførelse.


 

Førzinkede hydraulikledningsrør

Forzinkede hydraulikledningsrør fremstillet iht. EN 10305-4 (DIN 2391/C)
Vores lagerførte forzinkede hydraulikledningsrør er normaliserede, hvirvelstrømsprøvede, elektrolytisk forzinket min. 12 my eller min. 25 my samt derefter udvendigt gulkromateret ellerCR + VI frit passiveret med tykfilm. Disse rør er særligt egnet til anvendelse i hydraulik- og pneumatiksystemer. Vi lagerfører kvalitet E235 og E355. Alle hydraulikledningsrør tæthedsprøves ved hvirvelstrømsprøvning. Rørene leveres i fabrikationslængder på 6.000 mm.

Specialsvejste stålrør

Special 07
Svejste, koldtrukne præcisionsstålrør i materialet E195 normaliseret (NBK) til olieledninger og hydrauliksystemer. Tolerancer udvendigt iht. EN 10305-2. Godstykkelsestolerancer indvendigt iht. EN 10305-3. Indvendig svejsesøm maks. 0,3 mm. Yd 5-12 mm tæthedsprøvede ved heliumlæktest 35 bar. YD>12 mm tæthedsprøvede ved hvirvelstrømsprøvning. Udvendig blank overflade og let olierede. Leveres fra lager normalt i længder á 6.000 mm.

Zista 07
Som Special 07, men udvendigt elektrolytisk forzinkede eller Cr + VI frit passiverede med tyk film (CRF) Zinktykkelse iht. tabel i pdf.