facebooklinkedinrss
like
20.09.2015

Heléns STÅLRØRSLØSNINGER I FLYGTNINGSHUS

Heléns har fået det privilegie at deltage i projektet ”bedre boligmuligheder for flygtninge”. Det er organisationen Better Shelter, der har fået til opgave af IKEA Foundation og UNHCR at designe og konstruere et hus tilegnet flygtninge. I løbet af 2015 vil Better Shelter levere 30.000 huse til UNHCR, hvilket for Heléns betyder 1.000 ton rør.

Huset, som har en ramme af præcisionsrør, med høj brudstyrke og panelvægge af specialmateriale er 17 m2 stort og rammen af rør vejer kun 45 kg. Husene pakkes ligesom andre IKEA produkter i færdige pakker, for at blive sendt til de katastroferamte områder, hvor behovet er. Det eneste værktøj der skal til for at bygge huset, er den gummihammer som følger med i pakken. Det vil tage ca. 2-4 timer for 2 personer at sætte op.

I dag lever ca. 50 millioner mennesker i flygtningelejre i gennemsnit 17 år. Teltene som flygtningene tvinges til at bo i, holder i gennemsnit ca. 3-6 måneder, inden de pga. forskellige mangler og skader skal skiftes ud. Når de gamle telte kasseres, er der meget stor risiko for at de udskiller farligt affald som eksempelvis imprægneringsmiddel. Dette løber ud i grundvandet og forsager miljøproblemer som fx forurenet drikkevand.

De nye huse har en levetid på ca. 7 år og foruden de åbenlyse miljøgevinster samt forbedret livskvalitet for flygtningene, er der også en økonomisk fordel. Omkostningen kontra livslængden på husene er lavere end de telte, man bruger i dag.

Heléns har, med vores tekniske projektleder og salgschef Per Wagner, fået det privilegie at få lov til at deltage i projektet, hvor teamet stilles overfor mange udfordringer i form af materialevalg, konstruktion og logistik. Med en solid baggrund i rørbranchen og en stor erfaring inden for teknisk udvikling, har Per sammen med Better Shelter fundet frem til et koncept, hvor Heléns vil levere rørene bearbejdede – kappede, hullede og krympet - færdige hos DSV i Polen, hvor de distribueres videre rundt om i verden. En kundetilpasset stålrørsløsning, helt enkelt.

”Heléns produktkendskab, netværk og tilgængelighed har været en stærk ressource i udviklingsarbejdet og har gjort det muligt for Better Shelter at levere bedre og værdigere hjem til de mange udsatte mennesker, som lever i flygtningelejre rundt om i verden”

Anders Karlund, Head of Purchase, Better Shelter Org.